Bedste tips til dig, som skal på forretningsrejse


Ulykke, tyveri og sygdom.
Meget kan ske, når du er ude at rejse. Men bare rolig – her får du ekspertens råd til, hvordan du undgår problemer på din forretningsrejse.

Vi rejser som aldrig før. Både privat og i forbindelse med arbejdet. Ofte går alting som planlagt, men nogle gange sker der ting, som vi ikke selv er herre over. Men der findes heldigvis gode råd til, hvordan du kan undgå ulykker, sygdom og forsinkelser på din forretningsrejse. Forsikringsselskabet Europæiske ERV er det største rejseforsikringsselskab i Danmark, og de har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Her er deres bedste tips til, hvordan du får en rejse uden bekymringer.

1 Tjek din rejseforsikring

Mange erhvervsfolk betragter ikke sig selv som forretningsrejsende, selvom de ofte rejser i forbindelse med arbejdet. Teknisk set, er du på forretningsrejse, så snart du i arbejdstiden bevæger dig uden for din arbejdsplads, og derfor er det vigtigt, at du tjekker, om du har den rette forsikring. Kombinerer du din forretningsrejse med ferie, er det også vigtigt, at du tjekker, hvor mange dage forsikringen dækker, samt hvordan du er dækket. Vær opmærksom på, at har du en rejseperiode på under 30 dage, så vil det ofte være billigere for dig at tegne en årsrejseforsikring.

2 Opbevar dine værdigenstande sikkert

Problemet med mistet eller forsinket bagage i lufthavne er desværre meget stort. Opbevar derfor altid dine værdigenstande tæt på dig eller i din håndbagage. Pak aldrig penge, billetter, livsnødvendigt medicin og andre værdigenstande i din indcheckede bagage.

3 Valg af bolig

Vælg et hotel med en god sikkerhedsstandard. Sørg for at bo på en etage, hvor brandstiger kan nå op (max. 6. etage), men undgå stueetagen, hvis det er muligt, da der er en større risiko for indbrud. Anmod om et værelse tæt på elevatoren for at undgå at gå ned ad lange gange.

4 Tænk på hvad du spiser

Vær forsigtig med at spise mad fra gadesælgere samt indtage drikkelse med isterninger, da dårlig hygiejne kan øge risikoen for sygdomme som hepatitis A, tyfus og diarré. I visse lande er det også klogt at undgå at drikke vand fra hanen.

Husk vaccinationer

Husk at tjekke med din læge eller Statens Seruminstitut, hvilke vaccinationer der anbefales til din rejsedestination. Husk også, at mange vaccinationer skal tages lang tid i forvejen for at opnå den fulde effekt.

Tag en kopi af dine kreditkort og pas

Det kan være en god idé at tage en kopi af dine vigtigste dokumenter samt kreditkort i tilfælde af, at du bliver udsat for tyveri, eller du mister det. Husk desuden altid at have det telefonnummer, du skal bruge for at spærre dit kreditkort, med på din rejse.

Om Europæiske ERV

  • Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab på privat- og erhvervsmarkedet
  • Over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejse
  • Tilbyder skræddersyede forsikringsløsninger til små og store virksomheder
  • Egen alarmcentral, der har åbent 24 timer i døgnet, året rundt
  • Egne servicekontorer (Euro-Centre) fordelt på 6 kontinenter
  • Egen informationsportal, VIP Online, men informations om alle verdens lande, fx landefakta, traditioner, kultur og sikkerhedssituation
  • Egen rejsesikkerheds-app, ERV Travel & Care, der giver adgang til generelle advarsler, fx uroligheder, terrorangreb og vejrsituationer. Alle oplysninger gives i realtid ud fra landet, hvor man befinder sig

 

Læs mere om Europæiske ERV her